Stress - kroppens alarmberedskab
Når vi oplever fare, er under et akut pres, aktiverer hjernen en biokemisk kædereaktion. Stresshormoner frigøres – bl. a. kortisol og adrenalin, som gør os i stand til at handle for at håndtere truslen. Når den akutte fase er ovre, falder niveauet af stresshormoner, kroppen vender tilbage til sin normaltilstand og vi fortsætter vores almindelige gøremål.
Stress i en kortere periode er altså positiv. Mekanismen har til alle tider været afgørende for menneskets evne til at magte pressede, farlige, akutte situationer og dermed vigtig for vores overlevelse. Men få kan tåle at være i et sådant alarmberedskab over længere tid. Vi kan have travlt, magte krav og udfordringer, uden at vi bliver syge af det. Men hvis presset over længere tid er stort eller overstiger det vores kompetencer og kræfter, overaktiveres kroppens alarmsystem.
Hjernen har også et beroligende biokemisk system, som regulerer stresshormonerne, hjælper os med at finde løsninger, berolige os selv, drage omsorg for os selv. Hvis faren/belastningen varer længe, overaktiveres også af denne del af hjernen og evnen til at regulere stresshormonerne og til at se muligheder mindskes. Vi fastholdes så i belastningen, kan ikke længere overskue situationen, ikke handle hensigtsmæssigt eller måske slet ikke handle i det hele taget, ikke berolige os selv og begynder at opleve belastningssymptomer: Dårlig søvn, svigtende hukommelse, manglende koncentration, irritabilitet, angst mm.
Langvarig overbelastning kan føre til en alvorlig sygdom med kognitiv svækkelse samt udvikling af angsttilstande og depression.
Alle oplever belastninger. Endnu er det ikke helt afdækket, hvorfor nogle er mere udsatte end andre for at blive syge som følge af det pres, de er udsatte for. Hvor modstandsdygtige vi er, hvordan vi agerer ved fare og andre ydre belastninger, og dermed håndterer stress, er forskellig. Det afhænger af sandsynligvis af flere faktorer bl. a. vores personlighed, en evt. genetisk sårbarhed samt vores aktuelle livssituation. Desuden er fortidens fare- og frygtoplevelser og belastninger - vores historie - lagret og kan påvirke vores reaktion på og evne til at mestre nutidens pressede situationer.
Når man en gang har været ramt af stress, er sandsynligheden øget for, at man igen kommer i den tilstand. Så det gælder om at være opmærksom på signalerne, sørge for ligevægt mellem pres og restitution - og søge hjælp, når balancen er ved at tippe.