Naturen kan være kuren

Første indsats mod belastningsreaktioner er at fjerne de udløsende faktorer – dvs. krav og pres. Og så: RO.

Menneske hjernens evolution har ikke bevæget sig med samme hast som samfundets udvikling. Vores hjerner fungerer stort set, som da vi gik rundt på savanen. Men vores livsvilkår har i den grad ændret sig.

Vi bombarderes med sanseindtryk. Dagligt forholder mange af os til og fokuserer på skiftende og måske svært overskuelige og vanskelige opgaver, mange andre personer, afbrydelser og arbejdspres.

Moderne menneskers dagligdag kræver ofte en fokuseret opmærksomhed over længere tid og det er en belastning for vores hjerner.

Naturen og kuren

Naturbaseret stressreduktion er gavnlig uden andre tiltag og kan benyttes forebyggende og ved lettere symptomer. Ved alvorlige belastningssymptomer, skal du søge læge. Vejledning og guidning til at være i naturen på en mere bevidst måde er værdifuldt supplement til behandling af udbrændthed, psykisk og følelsesmæssig belastnings og stress hos læge, psykolog, terapeut.

Forskning har dokumenteret positiv effekt af ophold udendørs. At være ude, bevæge sig og få lys (D-vitamin) er betydningsfuldt for vores generelle sundhed.

Ophold i naturen giver ro. Vi har mulighed for mere spontan tilgang, at lade opmærksomheden glide afslappet i modsætning til den fokuserede opmærksomhed, som vi bruger i forhold til arbejdsopgaver. Vi kan bevæge os fra handle/performe tilstand til væren-tilstand. Hjernen kan derved slappe af og restituere (Kaplan og Kaplan).

Al natur restituerer, om end den enkelte kan føle sig bedre tilpas i nogle naturtyper fremfor i andre. Kontrolleret natur som f. eks. parker og terapihaver kan være lettere tilgængelige og opleves mere trygge, mens en meget vild natur kan være for udfordrende, når man er sårbar.







 



Naturen har værdi i sig selv - ud over den helende den oplevelsesmæssige, den rekreative.


Naturen var her først og vi er intet uden.