Hvem står bag ”åben himmel”

Er vokset op på landet og har altid følt mig forbundet med naturen. Der var jeg fri og kunne finde ro.

Man taler om forskellige oplevelsesværdier i naturen. Min favoritnatur er det uopdyrkede land med den åbne himmel - den sjældne landskabstype man kalder overdrev - helst med søer eller tæt ved havet. Det er jeg ikke ene om. En biolog, Gordon H. Orians, har en teori om, at vi foretrækker denne type landskab, fordi vi biologisk set har en fortid på savannen. Det åbne udsyn med nogle spredte træer var vigtig for overlevelsen - at kunne få øje på rovdyrene og bringe sig i sikkerhed: Savanneteorien.

Og så er jeg også glad for bjerge.

Jeg har en læreruddannelse, har været leder og faglig koordinator på en socialøkonomisk virksomhed med unge og voksne personer med autisme som målgruppe.

Uddannet Natur- og stressvejleder.