Den længste rejse er rejsen i nuet
Mindfulness er et vigtigt element i den naturbaserede stressreduktion.
Mindfulness kan spores langt tilbage i Østens yoga- og meditationstraditioner og har de sidste årtier vundet frem i vestlig terapi og behandling af stress med den amerikanske professor Jon Kabat-Zinn som foregangsmand (Mindfulness-baseret stressreduktion, MBSR).
Mindfulness er den bevidsthed, der opstår ved at være opmærksom med bevidst intention i det nuværende øjeblik uden at dømme (Jon Kabat-Zinn)
Der er syv bærende, sammenhængende principper i mindful praksis: Beginners mind – det åbne sind. Accept = anerkendelse af tingenes tilstand, her og nu - ikke en accept forstået som at denne tilstand er ”god” eller ”dårlig”, men af at det er sådan det er. At give slip. Ikke-dømmen/-vurdering. Ikke-stræben. Tålmodighed. Tillid.